Voldsomme regnskyl er slet ikke usædvanligt for denne årstid, men lørdagens voldsomme skybrud over København hører klart hjemme i kategorien "ekstremt".
Det vurderer Danmarks Meteorologiske Institut's vagthavende, Jørn Thomsen, der også kan fortælle, at et nyt skybrud er på vej mod de uheldige borgere i Hovedstadsområdet.
- Tidligt søndag aften vil der med overvejende sandsynlighed komme et nyt skybrud over København. Men det bliver slet ikke af den samme kaliber som lørdagens, siger han.
Men eftersom der stadig kæmpes med at få vandet op af kældre og få vandet fjernet fra veje, kan det næste og mere "normale skybrud" godt give yderligere problemer.
- Man kan godt forestille sig, at de relativt banale tordenbyger kan give problemer, når det rammer, mens folk stadig har problemer med det gamle vand, siger Jørn Thomsen.
- Det er de færreste danske somre, der ikke indeholder et skybrud, men i går var det ekstremt, og så ramte det lige ned i et af landets sårbareste områder. Hvis det var sket over en mark, havde ingen hørt om det, uddyber DMI's vagthavende.
I den kommende uge ser vejret ikke ud til at blive ekstremt. Danskerne skal i stedet forvente sig fugtige pander og svedige armhuler, fortæller DMI's vagthavende.
- Det bliver ikke det klassiske danske sommervejr med en frisk vestenvind. Det bliver en meget lummer og fugtig uge med temperaturer mellem 20 og 25 grader. Vejret bliver meget ustabilt, men det ser ikke ud til at blive ekstremt som i lørdags, siger Jørn Thomsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker