Uddannelsen til SOSU-assistent eller -hjælper er et kæmpe hit. De unge, der søger ind på uddannelsen er motiverede i en grad, der overgår andre erhvervsuddannelser.
Det viser en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) og fagforeningen FOA har fået lavet.
Det er konsulentfirmaet Rambøl, der har gennemført undersøgelsen, som præsenteres på en konference på torsdag i Nyborg.
Ni ud af ti adspurgte siger, at de i høj grad eller meget høj grad har lyst til at starte på uddannelsen.
Formanden for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg Erik Nielsen glæder sig over, at SOSU-eleverne er så topmotiverede.
- Det er der ikke mange andre uddannelser, der kan præstere. Det betyder meget for os som arbejdsgivere og for vores borgere, at vi har medarbejdere, der er glade for deres fag, siger han.
De topmotiverede unge betyder samtidig, at det kun er 20 procent af eleverne, der på et tidspunkt kommer i tvivl og overvejer at stoppe deres uddannelse. Det er meget lavt i forhold til andre erhvervsuddannelser.
Frafaldet er i faktiske tal kun syv procent af SOSU-eleverne (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent).
Sektorformand i FOA Karen Stæhr understreger, at det er vigtigt, at de frafaldstruede modtager den støtte, de har brug for.
- Det kræver, at vejlederne omkring eleverne bliver dygtigere til at spotte problemer i tide, siger Karen Stæhr.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned