Nye Twin Peaks-afsnit pirrer og forvirrer anmeldere
Manden bag Twin Peaks, David Lynch (tv.), og Kyle MacLachlan (th.), der spiller hovedrollen Dale Cooper udløser undren og spænding hos danske anmeldere. Foto: /ritzau/Chris Pizzello
/ritzau/Chris Pizzello
Der er abstrakt mystik i spandevis, skriver anmeldere, efter David Lynchs kultserie Twin Peaks gør comeback.
Mandag har serien Twin Peaks gjort comeback på streaming-tjenesten HBO - 26 år efter den seneste sæson. Seriens comeback har efterladt anmeldere forvirrede og pirrede.
En af anmelderne er Berlingskes Thomas Conradsen, der giver de fire første afsnit fire ud af seks stjerner.
- Twin Peaks er følelsen af at løbe gennem en kulsort skov, med en svag lommelygte og en stærk frygt som dine eneste følgesvende, skriver Thomas Conradsen.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har David Lynch taget tøjlerne over serien og sat sig som instruktør på alle afsnit. Det betyder talende træer, baglæns tale og gulve, som bevæger i zig-zag.
Seriens tredje sæson samler tråden op, hvor den kuldsejlede anden sæson sluttede. Det betyder, at hovedpersonen er besat af en ond dæmon og fanget i et parallelunivers.
- Hvis du synes, at ovenstående lyder en anelse syret og abstrakt, så tager du bestemt ikke fejl, skriver BT's Henning Høeg.
- Twin Peaks er nemlig alt andet end en lineær krimifortælling.
BT giver fem ud af seks stjerner.
Begge anmeldere omfavner dog seriens særlige stil. Henning Høeg, der beskriver sig selv som skeptiker, føler sig "suget ind i det nye syrede mysterium".
Lignende toner lyder fra Thomas Conradsen.
- Twin Peaks er det mysterium, du dykker dybere og dybere ned i. Men aldrig løser. Twin Peaks er tilbage. Gudskelov.
Politikens anmelder Henrik Palle giver serien fire hjerter ud af seks med ordene:
- David Lynch er i topform med den tredje sæson af Twin Peaks. Godt nok fatter man ikke videre af, hvad pokker der egentlig sker. Men det er meningen, nu som dengang.
Ifølge Henrik Palle er de første afsnit "mildest talt rundforvirrende".
- Men det er interessant. Det er morsomt. Det er spændende, skriver han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned