Borgerne i Tune i Greve Kommune må igen ikke drikke vandet fra Tune Vandværk. Nye laboratorieprøver har vist, at der er colibakterier i vandet.
Politiet måtte torsdag tage beredskabsstyrelsens sirener i brug for at advare landsbyens borgerne mod at drikke vandet og at hælde allerede aftappet vand ud.
Det nye fund af bakterier kommer få uger efter, at vandværkets vand igen blev erklæret rent efter problemer sommeren over. Selve ledningsnettet blev ikke "frigivet", fordi det tager tid at rense. Derfor har tune-borgerne haft mulighed for at tappe vandværksvand fra tankvogne, mens vandet fra hanerne fortsat skal koges.
Det gælder stadig, at vandet fra ledningsnettet skal koges, inden det bruges til f.eks. madlavning.
Vand der er tappet fra vandværet eller fra de opsatte tankvogne skal hældes ud, og dunkene skoldes, inden de benyttes igen.
Greve Brandvæsen opstiller torsdag tankvogne med rent vand på de steder, hvor borgerne er vant til det, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker