Hvad der for godt tre år siden lignede en fantastisk god og samtidig også
overkommelig idé - at indføre et fælles radiosystem for politi, brandvæsen og
ambulancer - er tre år og 300 millioner kroner senere stadig ikke lykkedes.
Det kalder it-chef i Københavns Brandvæsen, Kurt Christensen, i dagbladet Information for "en uopdaget skandale".
Det danske alarmberedskabs nye satsning, SINE-radiosystemet, skulle stå sin prøve ved klimatopmødet i december, men fejlede og er endnu ikke kommet i gang.
- Økonomistyrelsen har ikke haft ordentlig indsigt i, hvad der skulle leveres, og virksomheden Terma har ikke været i stand til at udvikle softwaren. Efter forsinkelser og store økonomiske tab står firmaet nu uden de
nødvendige folk til at udvikle softwaren. Deres systemarkitekt er væk, og
projektudvikleren er væk, oplyser Kurt Christensen, der har fulgt SINE-projektet fra første dag.
Da Økonomistyrelsen i 2006-08 satte tre dele af det nye radionet i udbud, vandt Danmarks største våbenproducent, Terma A/S, udbuddet om udvikling af softwaren til alarm- og vagtcentraler med en kontraktsum på 300 millioner kroner.
Men endnu har Terma ikke leveret. Og det har sikkert også lange udsigter,
påpeger Kurt Christensen.
Ifølge kommunikationschef Karsten Rasmussen fra Terma er firmaet i øjeblikket i forhandlinger med staten om en række tilretninger i kontrakten:
- Og det er aftalt parterne imellem, at vi ikke kommenterer projektet, mens forhandlingerne står på, siger han til Information.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned