Et slagtilfælde resulterer i celledød i hjernen, men det nyudviklede stof kan være med til at bremse hjerneskaderne med 40 procent, og det virker langt mere effektivt end et tilsvarende middel, som i øjeblikket er under klinisk udvikling.
- Stoffet har et meget stort potentiale, fordi det er så effektivt, som det er. Det her kan blive rigtig stort, siger medicinalkemiker og postdoc Anders Bach.
- Hvis stoffes gives inden for en periode på seks timer, fra slagtilfældet har ramt, kan det have stor effekt, siger han.
Han var med til at starte projektet for seks år siden. Den nyfundne kemiske forbindelse er på nogle områder 1000 gange stærkere end et andet middel, som i øjeblikket er under klinisk udvikling.
Det nye stof går ind og forhindrer den overaktivering i hjernen, som forårsager celledøden. Stoffet testes i øjeblikket på mus, og det har blandt andet givet musene øget styrke og gribeevne i kløerne.
- Vores næste skridt bliver at udføre flere test. Vi arbejder på at indlede et samarbejde med nogle eksterne samarbejdspartnere, som har adgang til noget udstyr, som vi skal bruge, siger Anders Bach.
Selvom stoffet nu er identificeret og patenteret, er der endnu lang vej til en egentlig medicinsk produktion.
Meget kan ændre sig i den fremtidige behandling af stoffet, og selvom alt går godt, regner Anders Bach med, at der vil gå 7 til 10 år, før et eventuelt stof er i produktion.
15.000 danskere bliver hvert år ramt af et slagtilfælde, som er en blødning eller blodprop i hjernen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker