Efter at aktivister tidligt fredag blev forhindret i at opsætte et banner på Ferring-bygningen i Ørestaden med et klimabudskab rettet imod USA's præsident, Barack Obama, forsøger Greenpeace at få budskabet op på Sankt Nikolaj Kirke i nærheden af Christiansborg i det centrale København.
Her skal Obama efter planen køre forbi senere fredag for at mødes med kongefamilien og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Budskabet på banneret er "Obama, right city, wrong date" og er en opfordring til den amerikanske præsident om ikke kun at komme til København for at lobbye for De Olympiske Lege. Der er brug for, at Obama kommer igen til FN-klimatopmødet i december, hvis topmødet skal blive en succes, mener Greenpeace.
De 14 Greenpeace-aktivister, der forsøgte at sætte banneret op på Ferring-bygningen, blev arresteret af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker