En gruppe danske og tyske forskere har i samarbejde afdækket ny viden om den måde, vores nerveceller kommunikerer med hinanden. Resultaterne åbner helt nye perspektiver for behandling af sygdomme som f.eks. hyperaktivitet også kaldet ADHD, skizofreni og depression.
Forskerne har længe vidst, at kommunikation i nervesystemets celler sker ved hjælp af bittesmå signalmolekyler, f.eks. motivatorstoffet dopamin, humørstoffet serotonin og opmærksomhedsstoffet noradrenalin. Men indtil nu har forskerne manglet viden om de processer, der fører til, at signalstofferne bliver frigivet. Nu har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i samarbejde med forskergrupper fra Amsterdam og Göttingen i Tyskland identificeret den mekanisme, der fører til frigivelse af signalstoffer i hjernen.
Der går dog mange år, før resultaterne kan føre til nye lægemidler, understreger professor Jakob Balslev Sørensen fra Københavns Universitet, der leder den dansk/tyske forskningsgruppe.
- Der er tale om grundforskning, og vi skal nu i gang med at undersøge de specifikke forskelle på, hvordan de forskellige signalstoffer frigives, og hvordan man kan manipulere med processerne, siger han.
Det danske forskningsprojekt er støttet af Lundbeckfonden, og opdagelsen er netop offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Cell.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned