Nyt håb for tusindvis med hemmelig sygdom
Rammes du mange gange årligt af forkølelser, lungebetændelse eller svamp i mund og hud.
Så er du måske en af de tusindvis af danskere, der går rundt med en uopdaget immundefekt, som kan invalidere og give livsvarige skader, hvis den ikke behandles i tide.
En primær immundefekt betyder, at man rammes af utallige infektioner, som er svære at behandle. Betegnelsen dækker over flere hundrede forskellige immundefekter.
Men alle medfører konstant skranten og ringe effekt af antibiotika. Mange indlæggelser, langvarige sygemeldinger og tit måske et mistet job.
- Vi skønner, at op mod 25.000 danskere lever med en immundefekt. Men de fleste har ikke fået diagnosen, siger Carsten Schade Larsen, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Han står i spidsen for et nyt internationalt center, der samler den førende ekspertise inden for udredning, behandling og forskning af immundefekter.
- Vi vil gerne medvirke til bedre og hurtige diagnoser på området. For mange patienter er det vigtigt, at de ikke går for lang tid, før de får den rigtige medicin, siger han.
54-årige Edda Juul fik skadet sine lunger af sygdommen, som der gik mange år, før hun fik diagnosen på.
En infektion i lungerne i slutningen af 1980'erne startede mange års skranten med hyppige lungebetændelser og øjenbetændelser. Hun fik masser af antibiotika men fik aldrig rigtig en diagnose.
Først da hun blev sendt til specialister i Aarhus i 2009 fik hun at vide, at hun har en immundefekt og fik den rigtige medicin.
- Få måneder efter var jeg nærmest normal. Men de gamle skader på mine lunger gør, at jeg ikke kan arbejde og er på førtidspension. Det er jeg ked af, for jeg var meget glad for mit arbejde. Så jeg håber, at andre kan få hjælp noget hurtigere, siger Edda Juul.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker