Nyt lægemiddel virker mod hjernekræft
I flere år har forskerne verden over eksperimenteret og forsket for at finde frem til nye og mere effektive behandlinger mod hjernekræft - en af dem er behandling med stoffet olaparip.
Olaparip er et relativt nyt lægemiddel, som også bruges til behandling af andre kræftsygdomme. Nye forsøg i USA tyder på, at olaparip også kan hjælpe patienter med ondartet hjernekræft - uden at forskerne hidtil har kunne sige hvorfor.
Men nu har en forskergruppe i Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med amerikanske læger fundet en forklaring:
- Det er ikke nok at finde en medicin, som måske virker. Vi skal også vide hvorfor og hvordan den virker, så vi kan skræddersy behandlingen individuelt til den enkelte kræftpatient, siger seniorforsker Petra Hamerlik i en pressemeddelelse.
Petra Hamerlik og den amerikanske forsker Monica Venere fra Cleveland University har undersøgt stamceller fra ondartede kræftsvulster, som har været udsat for lægemidlet olaparip.
Både i celleforsøg og forsøg på mus kan forskerne se, at olaparip gør cellerne mere følsomme over for strålebehandling.
Resultaterne offentliggøres i det internationale tidsskrift Cell Death and Differentiation.
Hvert år rammes 260 danskere af aggressiv hjernekræft - glioblastom. I alt bliver der konstateret 1200 nye tilfælde om året, og antallet er steget markant år for år, uden at lægerne umiddelbart har en forklaring.
Flere end 10.000 patienter lever i dag med sygdommen i Danmark.
Glioblastom er en af de mest aggressive kræftformer og meget vanskelig at behandle.
Petra Hamerlik forudser dog, at der kan gå op til 10 år, før der er en effektiv behandling, som kan overvinde de sejlivede hjernekræftceller.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker