Et nyt fælles medicinkort skal fremover hjælpe praktiserende læger og læger på sygehusene til hurtigt at se, hvilken medicin patienten får, så man kan behandle vedkommende rigtigt. Samtidig skal det nye kort forebygge de mange fejl i dag i medicineringen.
Landets fem regioner går nu for alvor i gang med at teste og indføre det fælles medicinkort, som skal være rullet helt ud inden udgangen af 2011.
Kortet kræver ikke plads i pungen som sygesikringsbeviset. I stedet får alle borgere et elektronisk medicinkort på en central database, der viser deres aktuelle medicinforbrug.
Alle ordinerende læger i både privatpraksis og på sygehusene kan dermed på et kort øjeblik lave et opslag på den enkelte patient i deres egne systemer. Desuden vil borgeren selv kunne se sit eget medicinkort via internettet.
Da regeringen og regionerne i juni forhandlede en ny økonomiaftale på plads, blev der samtidig lagt en slagplan for udviklingen med sundheds-it og arbejdet mod digitalisering af sundhedsvæsnet.
- Det Fælles Medicinkort vil øge trygheden for patienterne. Tænk på alle de borgere, der henvender sig til lægevagten og bliver spurgt, hvilken medicin, de bliver behandlet med, siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) og understreger:
- Fremover kan vagtlægen med en enkelt indtastning slå oplysningerne op, hvis patienten ikke kan huske det.
De praktiserende læger er endnu ikke i gang med at implementere systemet, da det afventer en genoptagelse af de sammenbrudte overenskomstforhandlingerne til efteråret.
PLO har på forhånd sagt fra overfor kortet, hvis de selv skal betale engangsudgiften til installering på 10.000 kroner plus 500 kroner i månedligt brugergebyr.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker