Tempoet skal sættes i vejret på dele af løbeturen. Til gengæld skal der trænes mindre for at komme i form.
Kodeordet er en helt ny form for intervaltræning kaldet "10-20-30".
Træningen betyder færre løbetimer, men med spurt i 10 sekunder afvekslende med 20 sekunder med moderat hastighed og 30 sekunders langsomt løb hvert minut.
Bag projekt står professor Jens Bangsbo på Institut for Idræt på Københavns Universitet står vag.
- Mange motionsløbere oplever, at de præstationsmæssigt stagnerer på et tidspunkt eller holder helt op med at løbe, fordi de tidsmæssigt er presset eller løber sur i det, siger Jens Bangsbo.
Ifølge professorren har den ny form for træning vist sig at være både underholdende og mere stimulerende end den almindelige løbetur.
Et par hundrede rutinerede motionister og folk, der ikke har trænet før, indgår i projektet, som Nordea-fonden støtter med 819.000 kroner. Deltagerne er mellem 25 og 55 år.
I den første del af projektet indgår motionister med mindst et år i løbeskoene. Her er fokus på den sundheds- og præstationsmæssige effekt af træningen.
I anden del af projektet indgår både erfarne og helt nye motionsløbere. De skal tjekkes for, om spurt-intervallerne, der gør deres løbeture mere afvekslende og sjove i hverdagen, kan fastholde dem på længere sigt.
De første resultater kommer i juni. Hele projektet ventes afsluttet i december.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker