Nyt skybrud kan ramme Danmark
DMI advarer atter om risiko for skybrud i Danmark tirsdag, som kan resultere i oversvømmelser.
Voldsomt vejr kan ramme flere steder i Danmark tirsdag eftermiddag og aften. Der kommer kraftig regn med risiko for skybrud især omkring Midt- og Østjylland, advarer DMI.
- Det er et lavtryk på vej op til Himmerland, der smider en masse byger af sig. Nogle af de byger kan helt lokalt medføre skybrud. Langtfra alle steder får skybrud og umiddelbart er der størst risiko omkring Midt- og Østjylland, siger vagtchef ved DMI, Michael Skelbæk.
Skyerne begyndte at dryppe omkring firetiden og vagtchefen gætter på, at det slutter indenfor et par timer.
- I Nordjylland kommer det først op senere, så der slutter det nok først ved ottetiden. Det er en masse byger og kan lokalt blive meget kraftigt. Der er mulighed for, at det kan lede til oversvømmelser, siger Michael Skelbæk.
Der er risiko for, at der lokalt kan falde 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. For at et kraftigt regnvejr kan kaldes skybrud, skal der falde 15 millimeter regn på en halv time.
Ifølge DMI medfører kraftig regn fare for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre, vand på kørebaner og i viadukter samt nedsat sigtbarhed.
Lørdag 25. juli passerede et lavtryk også landet med kraftig regn og i visse tilfælde skybrud til følge.
Vandmassernes ødelæggelser var dog forholdsvist begrænsede og Falck meldte om 96 henvendelser fra folk, der havde brug for hjælp til vandskader.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde