Nytåret gav 100 ambulancekørsler med fyrværkeriskadede
Kørslen med ambulancer nytårsaften ligger inden for det normale, oplyser regionerne.
Vagtcentralerne havde som altid en travl nytårsaften.
I år har de sendt i alt 1147 ambulancer, akutlægebiler og akutbiler på vejene for at hjælpe borgere, der er kommet til skade om aftenen 31. december eller morgenen 1. januar. Dertil kommer, at helikopterne var på vingerne seks gange.
Det viser en opgørelse fra Region Hovedstaden, der har samlet tallene fra landets fem regioner.
Der blev ringet 112 i alt 1375 gange. Sidste år var tallet 1289, så travlheden "ligger inden for normalen", oplyser Region Hovedstaden. Det er cirka fire gange så mange som på en almindelig dag.
Snakken om skader på grund af fyrværkeri har fyldt meget dagen derpå, torsdag, på grund af to dødsulykker i Nordjylland, der kostede tre mennesker livet.
Tallene fra vagtcentralerne viser, at der har været cirka lige så mange ambulancekørsler med personer, der skønnes at være kommet til skade med fyrværkeri som tidligere år. I år er tallet 100 mod 73 sidste år. Forrige år var tallet 113.
Tal fra de foregående år er ikke sammenlignelige, da de blev opgjort på en anden måde.
En endelig opgørelse over, hvor mange personer, der kom til skade på grund af fyrværkeri, opgøres dog først fredag af landets sygehuse. Sidste år lød det tal på 228.
Det står allerede torsdag middag klart, at 10 personer har fået øjenskader på grund af fyrværkeri.
Det er de såkaldte AMK-vagtcentraler - AMK står for Akut Medicinsk Koordinationscenter - der modtager alle sundhedsrelaterede opkald, der er viderestillet fra politi eller brandvæsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie