Nyttejob skræmmer ledige væk

Kommunerne sparer millioner ved at kræve, at kontanthjælpsmodtagere nytteaktiveres, så de rydder op i parker eller klipper hæk hos pensionister. Mellem 10 og 35 procent vælger helt at forlade kontanthjælpskøen i stedet for at arbejde for overførselsindkomsten, viser Politikens gennemgang af aktiveringsprojekter i 14 kommuner.

Men ingen aner, hvor kontanthjælpsmodtagerne bliver af, og måske gør samfundet dem en bjørnetjeneste, vurderer forsker Henrik Lindegaard Andersen.

Tidligere undersøgelser af kontanthjælpsmodtagere, som på grund af økonomiske sanktioner ryger ud af systemet, viser, at de frafaldne ikke får lønnet beskæftigelse eller finder en uddannelse.

- I praksis betyder det, at de får hjælp af forældre eller venner - eller tager lån og stifter gæld. Eller de arbejder sort. Og så vender de på et tidspunkt tilbage til de offentlige kasser, men det gør dem ikke nødvendigvis stærkere at gå ud og ind af systemerne, påpeger Henrik Lindegaard Andersen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) ifølge Politiken.

Regeringen lægger i kontanthjælpsreformen, som der forhandles om i disse dage, op til at nytteaktivere i stor stil. Mange kommuner er allerede i gang. En evaluering af et nytteprojekt i Københavns Kommune viser således stor flugt fra de offentlige kasser. Af 50 unge, der blev stillet over for valget mellem uddannelse eller nytteaktivering, sagde halvdelen ja til skolegang. Men af de 23, der skulle i nytteaktivering, mødte 15 slet ikke op. Resten havde et lavt fremmøde.