Ø-kommuner: Bådflygtninge har det svært hos os

For de bådflygtninge, der får asyl i Danmark, kan det være traumatisk at blive placeret i et center eller en bolig på en af de danske øer.

Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i kommunernes ønsker til flygtningeprofiler - de såkaldte visiteringsskemaer, som er sendt til Udlændingestyrelsen.

Her påpeger flere af landets ø-kommuner, at det kan være problematisk for bådflygtninge at skulle flytte til en ø.

En af kommunerne er Fanø, hvor øens flygtninge hver dag må sejle med færge for at kunne følge danskkurser og integrationsprogrammer i Esbjerg. Ikke alle er i stand til det, fortæller Hanne Aarestrup, integrationsmedarbejder i kommunen.

- Vi har to gange oplevet at få flygtninge, som er traumatiserede efter at have krydset Middelhavet i en båd. Én måtte vi omplacere til en anden kommune med det samme. En anden sidder sygemeldt på Fanø, fordi hun bliver fysisk dårlig, når hun nærmer sig færgen.

- Vi forsøger at gøre hende klar med psykologhjælp, men det er en lang proces. De flygtninge, det drejer sig om, er kede af at være strandet i deres integrationsprogram, og for os som kommune er det ressourcekrævende at hjælpe dem, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Chefpsykolog ved Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet Anders Korsgaard Christensen har arbejdet med danske overlevere efter tsunamien.

Kendetegnende for dem var, at de efterfølgende kunne have vanskeligheder ved bare at tage et brusebad. Bådflygtningene kan ligeledes have det svært med vand efter de ekstreme oplevelser til søs, vurderer han over for Kristeligt Dagblad.