Når verdens mægtigste mand kommer til byen, får det konsekvenser for den lokale trafik.
Således også i København på fredag, hvor den amerikanske præsident, Barack Obama, kigger forbi. Store dele af det indre København bliver lukket ned i forbindelse med præsidentens besøg, oplyser Københavns Politi.
Især drejer det sig om vejene omkring Christiansborg Slot, som vil være lukket fra klokken seks fredag morgen.
Trafikanter, der kommer fra Amager via Knippels Bro ledes ad Børsbroen i retning mod Kgs. Nytorv og omvendt.
Trafik fra Tietgensgade og Stormgade ledes ad Vester Voldgade udenom Christiansborg. Der vil derfor kun være adgang til og fra Christiansborg via Tøjhusgade.
Desuden vil en række ruter mellem lufthavnen, Bella Center og Christiansborg være lukket, når præsidenten eskorteres gennem byen.
Lukningerne vil få indflydelse på trafikken fra Øresundsmotorvejen, Sjællandsbroen, Vasbygade, Kalvebod Brygge. Man må derfor regne med store ophobninger af trafik på tilsluttende veje, da lukningerne kan vare flere timer.
Trafikanterne opfordres derfor til at benytte offentlige transportmidler eller søge andre veje ind til København.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker