Odense Kommune melder sig nu helt klar til at modtage en forfulgt forfatter i den såkaldte fribyordning. Der er afsat en halv million kroner årligt i budgettet.
- Der var i forvejen afsat nogle midler til litteratur-events og andet, og dem har vi simpelt hen omprioriteret og målrettet til fribyordningen i stedet. Det har længe været et ønske fra min side, at vi fandt nogle midler, og selv om kommunens økonomi er presset, så synes jeg, det er vigtigt, at vi støtter og befordrer arbejdet for ytringsfrihed, siger Alex Ahrendtsen (DF), viceborgmester i Odense.
I Odense Kommune skal man nu i gang med at finde ud af, hvilken forfulgt forfatter man vil invitere til byen, lige som man skal melde sig ind i den internationale organisation Icorn, der formidler kontakt til de forfulgte forfattere.
Det er noget, man kan hjælpe med hos Dansk Pen, en forfatterorganisation, der kæmper for det frie ord.
- Jeg har faktisk netop i dag siddet og brygget på et brev til Odense i håb om, at de ville gøre noget i forhold til en iransk journalist, som er i meget akutte, alvorlige problemer, siger Mille Rode, der er daglig leder.
Andre danske byer har også meldt sig på banen i fribyordningen, men de mangler stadig at få økonomien på plads, da der har været uenigheder om, hvorvidt det er kommunerne eller statskassen, der skal betale for det tidsbegrænsede ophold til de udenlandske forfattere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned