Odense Kommune graver dybt i sag om muligt embedsmisbrug
En omfattende undersøgelse skal klarlægge, om tre ansatte i Odense Kommune begik embedsmisbrug.
Mere end 85 byggesager skal gennemgås, og 25 personer skal interviewes for at komme til bunds i en sag om muligt embedsmisbrug i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.
Direktør Anne Velling har besluttet at bruge i omegnen af 800.000 kroner på at få et advokatfirma til at undersøge sagen, hvor tre medarbejdere er mistænkt for urent trav i behandlingen af byggetilladelser.
Foreløbige undersøgelser peger på, at den ene af de tre formentlig har behandlet sager, som han allerede havde haft mellem hænderne i det private rådgivningsfirma, som han drev ved siden af.
- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne havde været denne sag foruden.
- Det koster mange ressourcer at komme til bunds, men det er af afgørende betydning, at borgere og virksomheder i Odense kan have tillid til den sagsbehandling, der foregår i kommunen, siger Anne Velling i en pressemeddelelse.
I første omgang troede kommunen, at det drejede sig om 25 sager. Men siden er antallet nået op på 85.
De tre mistænkte i sagen er alle blev fyret.
Byggesagerne går så langt tilbage som 2007.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde