De ansatte i Odense Kommune skal forberede sig på, at det er slut med at tage en smøg i arbejdstiden.
På et budgetseminar har borgmester Anker Boye (S) fremlagt forslaget om rygestoppet, og forslaget støttes af byrådsmedlemmer fra SF, Dansk Folkeparti og enhedslisten, skriver Fyens Stiftstidende.
I givet fald bliver det første gang, at der indføres røgfri arbejdstid i en hel kommune, oplyser Inge Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.
Rygere holder flere pauser og er oftere syge. Derfor kan Odense spare omkring 25 millioner kroner om året ved at forbyde tobak i arbejdstiden.
Kommunen mener, at sygefraværet vil falde fra de nuværende 18 årlige sygedage til 13 sygedage i gennemsnit per medarbejder, skriver avisen.
Hvis rygestoppet gennemføres vil det eksempelvis betyde, at en social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen hverken må ryge i et personalerum, hos borgeren eller i bilen på vej til et besøg.
- Det gør vi, fordi vi vil hjælpe hende med at holde op med at ryge og dermed fremme hendes sundhed og minimere hendes risiko for at udvikle langvarige sygdomme eller dø alt for tidligt, står der i notatet.
Flere politikere i byrådet i Odense tager ifølge avisen forbehold for, at medarbejderne skal gå rundt og frygte at miste jobbet, fordi de har svært ved at holde op med at ryge.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker