Flere tusinde skoleelever og børnehavebørn trækker hver dag vejret i luft, der kan fremkalde kræft eller anrette skader, som betyder, at børnene senere i livet ikke selv vil kunne få børn.
Men ingen politikere vil tage ansvaret for at få fjernet de fuger i de gamle bygninger, som er fyldt med giftstoffet PCB.
Det fremgår af radioprogrammet P1 Dokumentar, at giftstoffet i nogle tilfælde har siddet i fugerne i næsten 50 år.
Fem ministerier erkender, at problemet findes. Men ingen vil tage ansvar for at få testet indeklimaet i bygningerne.
En lang række kommuner har fundet PCB i deres bygninger, typisk når de alligevel skulle i gang med at renovere dem.
Men heller ikke de lokale politikere vil tage ansvaret for fortidens byggesynder på sig. Ifølge en rundspørge i programmet har 82 af 84 adspurgte kommuner aldrig foretaget systematiske målinger af PCB i skoler og daginstitutioner.
Jens Nejrup, områdechef ved Center for Miljø i Købernhavns Kommune, mener, at kommunerne "skynder sig langsomt" med at undersøge bygningerne. Regningen kan nemlig blive astronomisk stor, hvis man først begynder at måle i alle bygninger.
PCB blev forbudt allerede i 1977 og regnes blandt verdens farligste miljøgifte. Men først i de seneste år har eksperterne fundet ud af, at de gamle fuger hele tiden fordamper og sender giftige dunste ud i de lokaler, hvor fugerne sidder.
Især børn risikerer at blive påvirket af det giftige stof. Det viser en undersøgelse, som professor i miljømedicin Philippe Grandjean har været med til at lave.
- Hvis børn udsættes for forøgede mængder PCB, virker de vacciner, som de får, dårligere. Det betyder, at der formentlig er en generel effekt af PCB på immunsystemet, siger professoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde