For selv om staten, kommunerne og regionerne er forpligtede til at slå ledige stillinger op, sker det langt fra altid, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
Faktisk oplever formanden for HK Hovedstaden, Winnie Axelsen, en stigende tendens til, at kommunerne - i strid med reglerne - undlader at slå stillinger op, så alle har mulighed for at søge jobbet.
- Det går ofte lidt for stærkt, når en stilling skal besættes. Det er, som om det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse, når det handler om at undlade at lave et stillingsopslag og nedsætte et ansættelsesudvalg, siger Winnie Axelsen.
En række ikke tidligere offentliggjorte tal fra en såkaldt netværksundersøgelse blandt 796 medlemmer af juristernes og økonomernes fagforbund, Djøf, indikerer, at der er tale om et udbredt fænomen.
Over halvdelen af de medvirkende i undersøgelsen, der er udarbejdet i samarbejde mellem Djøf og Magasinet Penge på DR1, er ansat i den offentlige sektor.
Af dem har 208 svaret på et spørgsmål om, hvorvidt deres nuværende job var slået åbent op. 58 - svarende til 28 procent - svarede nej.
- Reglerne er, at faste ledige stillinger skal slås op. Og KL's klare holdning er, at reglerne skal følges, understreger Karsten Thystrup, kontorchef i KL's kontor for personale- og kommunaljura.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned