Halvdelen af landets sygeplejersker, politibetjente og lærere tør ikke udtale sig og bruge ytringsfriheden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
- Folk er bange for repressalier og i værste fald for at blive fyret, hvis de udtaler sig om deres arbejdsplads, og udviklingen går i den forkerte retning, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF
Tallene fremgår af en undersøgelse blandt 2500 medlemmer af FTF. 51 procent af dem frygter negative konsekvenser, hvis de bruger ytringsfriheden.
Dermed er lysten til at udtale sig blevet mindre på få år. Især er angsten for at blive fyret efter en udtalelse vokset - fra 23 procent i 2006 til 28 procent i 2010.
Offentligt ansatte er som alle andre beskyttet af grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed, når blot de holder sig fri af reglerne om tavshedspligt i personsager.
- Reglerne er der ikke noget i vejen med. Det er der derimod med kulturen på de offentlige arbejdspladser, hvor det bestemt ikke er velset at kritisere politikerne eller ledelsen, siger FTF-formanden til Jyllands-Posten.
En aktuel sag fra Odder Kommune har fået ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen til at reagere, fordi ledelsen i et brev pålagde lederne i kommunen ikke at udtale sig i en konkret sag om besparelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde