Det er sunde frynsegoder, der står øverst på ønskelisten hos medarbejderne i ældreplejen, på sygehusene og i børnepasningen i Region Sjælland. Det viser en undersøgelse, FOA har lavet. Men der er langt fra ønsker til virkeligheden. For mens 42 procent af FOAs medlemmer i Region Sjælland ønsker sig en sundhedsforsikring, er det kun 1 procent, der har det. Og hvor 37 procent ønsker et sundhedstjek som frynsegode, er det kun 11 procent, der får det. - Det er trist - både for den enkelte og for hele omsorgsområdet. Flere sunde frynsegoder kan jo være en vej til at undgå medarbejderflugt, ligesom det kan være med til at nedbringe det høje sygefravær, siger Dennis Kristensen, formand for FOA, i en pressemeddelelse.
Massageordninger og kantiner med billig, sund mad står også højt på de sjællandske medarbejderes ønskeseddel. 55 procent af FOAs medlemmer i Region Sjælland ville ønske, at de havde en massageordning via arbejdet. Men kun 18 procent har det. Og mens 22 procent ville ønske, at de kunne købe billig sund mad på deres arbejde, er det kun 8 procent, der har denne mulighed.
- Massage, sundhedstjek og motion er tiltag, som uden tvivl vil gavne medarbejderne. Men jeg er sikker på, at det også vil komme arbejdsgiverne til gode i form af bedre medarbejdertrivsel og lavere sygefravær. Derfor ærgrer det mig, at det ikke lykkedes at få forhandlet en ret til sundhedsordninger igennem, da vi i foråret forhandlede ny overenskomst til vores medlemmer. Hverken arbejdsgiverne eller de øvrige fagforbund var til at rokke på dette punkt, siger Dennis Kristensen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet