Godt 800.000 lærere, hjemmehjælpere, sygeplejersker og andre ansatte i stat, regioner og kommuner må indstille sig på økonomisk smalhals, når der skal forhandles nye overenskomster til foråret. Det skriver Politiken.
- Der er indbygget en reallønsnedgang i overenskomsterne, uanset, hvad man gør, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, til Politiken.
I 2008 gav overenskomsterne en lønstigning på hele 12,8 procent over tre år til de fleste ansatte i det offentlige, og både hjemmehjælpere, sosu'ere og sygeplejersker fik endnu mere i lønposen. Nu er virkeligheden den stik modsatte.
På grund af den såkaldte reguleringsordning skal de offentlige lønninger altid følge lønnen på det private arbejdsmarked. Og her er lønnen nærmest gået i stå.
Da de offentlige lønninger på det seneste også er steget mere end lønningerne i industrien, må de offentligt ansatte nøjes med lønstigninger på godt 5,5 procent frem til 2014, viser beregninger på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet.
Samtidig ventes priserne i samme periode at stige med otte procent, og dermed er konsekvensen uundgåelig: Lærere, sygeplejersker og andre offentligt ansattes lønninger bliver udhulet.
Omregnet til kroner og ører får en offentligt ansat omkring 2.000 kroner mindre til forbrug om året.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde