Bent Olesen fra Ølgod i Vestjylland har fået tilkendt godt to millioner kroner i erstatning, fordi han i sin tid på Grindstedværket blev hjerneskadet af kviksølvdampe.
Det sker 33 år efter, at han forlod værket.
Fagforbundet 3F oplyser, at det er den hidtil største af de erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt tidligere ansatte på værket, der i 1960'erne og -70'erne blev udsat for kviksølv i et omfang, som langt overskred grænseværdierne.
Den 70-årige Bent Olesen er lettet over, at hans sag omsider er afsluttet. Han mistede hukommelsen og koncentrationsevnen efter kviksølvforgiftningen, kan ikke tåle støj og pludselige impulser og har ikke kunnet være blandt andre mennesker.
- Vi er blevet skidt behandlet i mange, mange år. Det er en dejlig oprejsning, siger han til 3F's hjemmeside.
Erstatningen falder på et tørt sted, fortæller Bent Olesens hustru, Thora. Ægteparret har nemlig levet nøjsomt af hendes løn som social- og sundhedshjælper.
- Vi har ikke haft råd til at spare en krone op til alderdommen. Men nu står pengene i banken. Det betyder, at vi har lidt at gøre godt med og ikke behøver at vende hver femøre, når jeg også kommer på folkepension, siger Thora Olesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde