Forbrugernes smag for økologisk mad stiger kraftigt. På kun fire år er salget af økologiske fødevarer fordoblet, viser tal fra Danmarks Statistik.
I 2009 var omsætningen på knap fem milliarder kroner.
Men det økologiske landbrugsareal halter bagefter. Der er behov for flere økologer, og det kræver, at finanssektoren og politikerne kommer på omgangshøjde med de danske forbrugere, mener Økologisk Landsforening.
- Økologiens vækst hele vejen gennem finanskrisen viser, at danskerne ikke går på kompromis med deres fokus på sunde, rene fødevarer produceret med omtanke for miljø, natur og dyrevelfærd, siger økologernes formand, Evald Vestergaard.
Han mener, at der trods lavvande i tegnebogen er plads til at købe økologisk.
Eksporten af økologiske varer fra Danmark er de seneste fire år tredoblet, men også importen har været stigende. Det er især inden for frugt, korn og melprodukter, at danskernes økologiske forbrug dækkes af importerede varer.
- Importkurven blev knækket og faldt med 21 pct. i 2009. Så en større del af forbruget dækkes nu af danskproduceret økologi. Men importen er stadig større end eksporten, og der er behov for flere økologiske landmænd i Danmark til at efterkomme den stigende efterspørgsel, siger Evald Vestergaard.
Han mener, at det vil betyde, at de mange miljøfordele, som økologien byder på i form af renere grundvand og mere natur, kommer danskerne til gode, siger øko-formanden.
Den økologiske produktion i Danmark er i høj grad markedsdrevet:
- Forbrugerne er faktisk foran politikerne og finanssektoren, når det gælder økologi. Politikerne kan hjælpe med til, at vi får den danske produktion til at følge med efterspørgslen.
Regeringen har sat et mål om en fordobling af det økologiske areal senest i 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde