Økologi er danskernes sikre pensionsinvestering
Arkivfoto.
Danskerne vil hellere sætte deres pensionspenge i økologisk landbrug end i det traditionelle landbrug.
Skal danskerne investere i landbruget, så foretrækker et stort flertal, at det bliver på de økologiske gårde i stedet for konventionelle landbrug.
Det viser en ny Gallup-undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Fire gange så mange danskere ønsker, at deres opsparede pensionspenge skal støtte økologien i stedet for det konventionelle landbrug.
Regeringen kæmper lige nu for at overtale pensionsselskaberne til at bidrage til fonden "Dansk Landbrugskapital".
Den skal fungere som en økonomisk saltvandsindsprøjtning til det nødlidende landbrug, som har en gæld på cirka 280 milliarder kroner.
Ifølge Jyllands-Posten erkender erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), at den nye redningsfond for landbruget er langt fra målet.
- Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke har formået at få landet Dansk Landbrugskapital på en tilfredsstillende måde. Vi er stadigvæk kun i en dialog, hvor vi diskuterer finansieringsvilkårene, siger han til avisen.
Ifølge den nye Gallup-undersøgelse fra DN foretrækker 44 procent af danskerne, at pensionsselskaberne investerer i økologisk landbrug, mens blot 9 procent svarer, at de vil investere i konventionelt landbrug. 33 procent vil investere i begge dele.
- Danskerne ønsker tydeligvis ikke at sætte deres pensionspenge på spil i det konventionelle landbrug og dets enorme gæld, siger politisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbet Ogstrup.
Landbrugets frontfigur, Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, kan sagtens forstå, at pensionsselskaberne tøver og vogter nidkært over kundernes indbetalinger.
- Men bag gennemsnitstallene om landbrugets dårlige økonomi og gæld ligger der en masse landbrug, som fortsat er værd at investere i, siger han.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker