Det vil koste en statsstøtte på 45 millioner kroner i otte år at omstille alle de offentlige køkkener til kun at servere økologisk mad, sådan som fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil gøre.
Det oplyser Økologisk Landsforening på baggrund af beregninger over, hvad sådan en økologisk omstilling er løbet op i nogle steder i København og i Albertslund.
- Selve driften vil ikke blive dyrere, idet det involverer en begrænsning af spild samt flere grøntsager og mindre kød i retterne. Men det koster noget at omstille sig, siger landsforeningens direktør, Paul Holmbeck.
Sådan en omlægning af statens, regionernes og kommunernes køkkener vil give et ekstra behov for omlægning til økologisk drift på 20.000 hektarer af Danmarks i alt 2,6 milliarder hektar landbrugsjord.
Det vil spare 30 millioner liter grundvand for forurening med pesticider, viser beregningerne, som landsforeningen har lavet i samarbejde med den selvejende institution Københavns Madhus.
- Kommunerne vil have en økonomisk tilskyndelse til at omlægge til økologiske køkkener, siger Paul Holmbeck.
- Det giver jo ingen mening, at kommunalbestyrelsen den ene dag lukker forurenede vandboringer og den anden dag bestiller fødevarer fra de selvsamme konventionelle landbrug, som er årsag til forureningen af grundvandet, siger Paul Holmbeck.
Omstillingsstøtten skal til i otte år, fordi ikke alle kommunerne ikke kan ventes at gennemføre omstilling det med det samme, siger direktøren.
- Ministerens udspil er glædeligt. Der har været alt for lidt aktivitet med økologisk omstilling i de senere år, siger Paul Holmbeck.
Han glæder sig også over, at der kommer mere eksport- og innovationsstøtte. Ministerens neddrosling af en gammel målsætning om at tredoble det økologiske landbrugsareal, skuffer ikke Økologisk Landsforening.
- Vi har aldrig været så optagede af den slags målsætninger, men mere af handling, siger Paul Holmbeck.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde