Økologiske mælkeproducenter tjener færre penge
2012 har været et blandet år for de danske heltidsøkologer. Værst er det gået ud over mælkeproducenterne.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
De økologiske mælkeproducenters driftsresultat er faldet fra 300.000 til 252.000. Det svarer til et fald på 16 procent.
Årsagen til faldet skyldes hovedsageligt højere foderomkostninger for de økologiske mælkeproducenter. 60 procent af alle heltidsøkologiske landbrug er specialiseret i mælkeproduktion.
For konventionelle mælkeproducenter steg driftsresultatet i 2012 til 185.000 kroner, og forskellen i indtjening mellem økologer og konventionelle mælkeproducenter er dermed indsnævret.
I gennemsnit er driftsresultatet steget med 20.000 kroner for hvert økologiske heltidslandbrug, så hver bedrift i gennemsnit har et driftsresultat på 269.000. Det svarer til en stigning på otte procent sammenlignet med året før.
Bag stigningen ligger gode resultater fra landets 28 økologiske svineproducenter, der i gennemsnit kom ud med et driftsresultat på 1,23 millioner kroner. Dermed ligger resultatet 233.000 kroner højere end året før.
Afkastningsgraden for økologiske svineproducenter blev 4,6 procent, hvilket kan sammenlignes med 3,9 procent for konventionelle svinebedrifter.
Der var også fremgang i driftsresultatet for de 906 økologiske deltidslandbrug, men de giver stadig underskud.
Deres samlede resultat steg fra minus 88.000 til minus 29.000
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned