Revisorer skal nu se på, om den fyrede Jon Stephensen har overtrådt flere regler i tiden som direktør på teatret Gasværket i København. Jon Stephensen fik en fyreseddel fredag for at have modtaget honorarer uden at have fået bestyrelsens godkendelse, men sagen behøver ikke slutte der.
Paraplyorganisationen Københavns Teater vil nemlig granske mere end den konkrete sag, skriver Politiken. Jon Stephensen kan dog ikke se frem til et retligt efterspil for at have fået ekstra betaling ud over løn og bonus som teaterchef. Det oplyser direktør i Københavns Teater Steen Pade.
- Der er ikke grundlag for en politianmeldelse på det foreliggende grundlag. Men hvis der dukker mere op, så vil jeg ikke udelukke det, siger han om den kommende revisorundersøgelse.
Steen Pade understreger, at fyringen ikke har noget med Jon Stephensens arbejde som teaterdirektør at gøre. Gasværkets direktør blev fyret for ikke at oplyse op bijobberi og modtage omkring 170.000 kroner ud over lønnen.
Jon Stephensen forsøgte mandag at forsvare sig med, at han gør som andre, men det forstår Steen Pade ikke.
- Der findes ikke fortilfælde om royalties. Og det er vores generelle politik, at vi betaler en god direktørløn til gengæld for, at de leverer fuld arbejdsindsats, siger Steen Pade.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker