Efter en lækage på et elkabel siver der lige nu mindre oliemængder ud i jorden og i havet mellem Danmark og Sverige.
Det oplyser energinet.dk i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen drejer det sig om en tynd olie, der fordamper relativt hurtigt, og som ikke er lige så skadelig for miljøet som almindelig olie.
Foreløbige undersøgelser peger i retning af, at lækket kommer fra et defekt kabel, der er gravet ned ved Ellekilde Hage i Hornbæk.
Som regel er olieforureninger meget omkostningstunge og er både mandskabs- og ressourcekrævende, så snart olien rammer land, og derfor vil man altid forsøge at bekæmpe forureningen til søs.
Denne opgave løses ved hjælp af såkaldte flydespærringer og derefter af opsamlingsudstyr, og det er netop den proces, Falck også er i gang med i dette tilfælde.
Energinet.dk er i fuld gang med yderligere undersøgelser, så kablet kan blive repareret hurtigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde