Den 80 kvadratkilometer store oliefilm ved Mærsk's Danfelt i Nordsøen ligger i et så tyndt lag, at den ikke kan samles op mekanisk.
Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
Miljøfly observerede olien første gang tirsdag aften, og her dækkede den over 40 kvadratkilometer. Ved næste overflyvning onsdag morgen havde den bredt sig over 80 kvadratkilometer.
- Lige nu er vejrsituationen i området solrig og vindstille, og det betyder, at olien fordamper relativt hurtigt. Der vil være mindst negativ miljøpåvirkning ved at lade olien fordampe, skriver Miljøstyrelsen.
Risikoen for, at olieudslippet når ind til den danske, tyske eller hollandske kyst vurderes af Miljøstyrelsen som værende minimal.
Miljømyndighederne er i løbende dialog med Maersk Olie og Gas, der endnu ikke har kunnet forklare årsagen til olieudslippet.
Maersk Olie og Gas har aktiveret sit oliespildsberedskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde