Det skyldes, at der er indgået forlig mellem de to parter, og at den tyske professor har opsagt sin stilling ved universitetet.
- Aftalen betyder, at Aarhus Universitet frafalder de krav, som universitetet stillede i advarslen til Linda Koldau.
- Derfor har jeg efter en samlet vurdering valgt at koncentrere min institutions ressourcer om andre af de mange verserende sager, siger ombudsmanden i en pressemeddelelse.
Da Jørgen Steen Sørensen i sin tid valgte at gå ind i sagen, skyldtes det, at den rejste en række "væsentlige og principielle" spørgsmål om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Selvom ombudsmanden nu dropper sagen, slår han fast, at han også i fremtiden vil have stor fokus på sager om ytringsfrihed for offentligt ansatte, herunder universitetsansatte forskere.
- Når jeg ikke fortsætter min undersøgelse, kan jeg selvsagt ikke give udtryk for nogen endelig opfattelse af den konkrete sag.
- Jeg går dog ud fra, at universitetet vil overveje, hvilke erfaringer man kan drage af sagen, siger Jørgen Steen Sørensen.
Baggrund for sagen er to rapporter, der skulle afdække visse samarbejdsvanskeligheder og mobningsanklager, der har været på universitetet.
Linda Koldau søgte dengang aktindsigt i rapporterne, men med aktindsigten fulgte en tavshedspligt, som universitetet mener, professoren overtrådte ved at gå til pressen. Ifølge universitetet var det derfor, hun modtog en advarsel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned