Ombudsmanden undersøger afviste ejendomsvurderinger
Folketingets Ombudsmand har bedt om en redegørelse fra Skat vedrørende underkendte ejendomsvurderinger.
Der er måske nyt håb for de boligejere, der mener, at deres ejendomme er vurderet forkert af Skat.
Politiken skriver, at Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har bedt Skat og Skatteministeriet om nogle redegørelser for at kunne vurdere, om boligejere får den samme behandling, når de har klaget over deres ejendomsvurderinger.
Politiken har tidligere beskrevet, hvordan Skat ikke har villet ændre konkrete grundvurderinger, selv om de er blevet underkendt af enten Landsskatteretten eller et ankenævn.
Senest har en gruppe grundejere i Hørsholm fået Vurderingsankenævn Nordsjællands ord for, at Skats kvadratmeterpris i deres område var sat for højt.
Alligevel fik de 10-15 beboere afslag på at få nedsat ejendomsvurderingen.
Helt konkret har ombudsmanden bedt om at få at vide, hvordan Skats generelle procedurer er i disse sager, og samtidig har han også udbedt sig en statistik over sagsbehandlingstiderne.
Skatteminister Benny Engelbrecht afviser over for avisen, at Skat ikke er villig til at genoptage sager, som boligejeren har krav på at få genoptaget.
Han erkender dog, at procedurerne ikke har været gode nok, og at der er gået for lang tid med at nå frem til afgørelserne.
Tilbage i 2013 viste en opgørelse, at 64 procent af dem, der fik prøvet deres ejendomsvurdering i et vurderingsankenævn, fik medhold i deres klage.
Og 78 procent af de sager, der gik videre til Landsskatteretten, blev desuden vundet af klageren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde