Ombygning på skadestue bliver forsinket

Det værste skulle have været overstået nu, men patienter og pårørende på Nykøbing F. Skadestue på væbne sig med tålmod en god måneds tid endnu.

Ombygningen - som skal udklække en moderne, ny modtagelse til glæde for patienter og personale - trækker ud, og skønnes nu ikke færdig på patienternes side før i udgangen af august.

Oversygelejerske Tom Hansen skønnede for en måned siden, at den del af ombygningen, der berører patienterne, ville være ovre nu.
- Vi er kommet et godt stykke, men ikke helt langt nok. Udfordringen er, at afdelingen skal fungere 24 timer i døgnet samtidig med, at håndværkerne skal kunne arbejde. Det tager længere tid, end vi først havde vurderet, siger Tom Hansen.

Han konstaterer dog tilfreds, at det grove arbejde nu er overstået, så der er langt mindre larm og støv på skadestuen.




Selv håndværkere skal holde sommerferie, må skadestuen på Nykøbing Syghus erkende.

Offentliggjort Sidst opdateret