Omfattende nedbrud på netværk gav problemer for mobilkunder
Kunder hos YouSee, Telmore og TDC Erhverv o
oplevede lørdag morgen problemer med at komme på mobildata og internet.
Det er igen muligt for borgere at bruge internet, tv og mobildata, efter at der tidligt lørdag morgen har været et omfattende nedbrud.
Det skriver telekommunikationsvirksomheden Nuuday i en pressemeddelelse omkring klokken 8.30.
Det er kunder hos blandt andet YouSee, Telmore og TDC Erhverv, der har været påvirket af nedbruddet. Det skyldes, at de er en del af Nuuday-koncernen.
Det er ifølge Nuuday en opdatering hos TDC NET, der var skyld i nedbruddet.
Fejlen betød, at det særligt var kunder, der bruger mobildata, som har haft problemer. Det var dog stadig muligt at ringe og sende sms'er.
- En opdatering hos TDC NET gjorde desværre, at Nuuday-selskabernes kunder ikke kunne bruge mobildata i tidsrummet 05.00-7.45.
- TV og internet var også påvirket. Fejlen er nu rettet, skriver Nuuday i pressemeddelelsen.
Det er kunder over hele landet, der har været ramt af nedbruddet, men ikke alle kunder. Det oplyser kommunikationsafdelingen hos TDC NET i en mail til Ritzau.
TDC NET oplyser desuden, at det udelukkende har været datatjenester såsom tv, internet og mobildata, der har været nede. Det har således stadig været muligt at ringe til beredskaber, for eksempel 112.
Hos YouSee anbefaler man, at man genstarter sit udstyr, hvis man stadig oplever problemer i løbet af lørdagen.
Det skriver YouSee på sin hjemmeside, hvor der oplyses om situationen:
- Vi har haft en fejl, som ramte på mobilnetværket og påvirkede tv og internet for fiberkunder.
- Fejlen er nu rettet, så hvis du fortsat oplever problemer, så anbefaler vi, at du genstarter dit udstyr.
Hos TDC NET er de er i gang med at undersøge, hvorfor opdateringen, der førte til nedbruddet, ikke gik som planlagt.
Det har man endnu ikke et præcist svar på, oplyser TDC NET i en mail til Ritzau.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned