Akupunkturlægen Klaus Moltved Lundsgaards indsprøjtninger af
binyrebarkhormon i patienter uden deres vidende eller samtykke er nu blevet en sag for Københavns Politi.
Ekstra Bladet erfarer fra kilder med indgående kendskab til sagen, at
Sundhedsstyrelsen har indgivet politianmeldelse mod den omstridte læge og
akupunktør, der frem til april praktiserede på Gammel Kongevej på
Frederiksberg.
Politianmeldelsen kommer knapt halvanden måned efter, at Sundhedsstyrelsen 28. april midlertidigt fratog ham hans autorisation som læge.
Det skete som en konsekvens af Ekstra Bladets og TV2-programmet Operation X's afsløringer af, hvordan Lundsgaard under dække af at give sine patienter akupunktur i virkeligheden fyldte dem med det farlige stof binyrebarkhormon.
Da Sundhedsstyrelsen 10. maj mødte op i Lundsgaards klinik for at gennemgå hans patientjournaler, var der dog - bogstaveligt talt - intet at komme efter. Lægen havde nemlig ryddet sin arbejdsplads for inventar og brændt samtlige journaler.
Anne-Mette Dons, chef for Sundhedsstyrelsens afdeling for tilsyn, siger til Ekstra Bladet, at det er yderst sjældent, at styrelsen indgiver politianmeldelse mod en sundhedsperson.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde