Opgørelse: Vi får færre dræbte med lavere fart
Ny opgørelse fra Vejdirektoratet viser tydelig sammengæng mellem lavere fart og færre trafikdræbte.
Når farten i trafikken falder, falder antallet af trafikdræbte også.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en ny opgørelse fra Vejdirektoratet.
I april blev otte dræbt i trafikken, hvilket er en halvering i forhold til de 16, der mistede livet i april sidste år.
Det lave tal, mener man i Rådet for Sikker Trafik, har en klar sammenhæng med den stadig lavere fart på de danske veje.
- Tendensen er klokkeklar. Lavere fart giver færre trafikdræbte, siger dokumentationschef Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik.
Han bakkes op af projektleder Stig Hemdorff fra Vejdirektoratet:
- Sammenhængen mellem fart og antal dræbte i trafikken er tydelig, hvilket også ses i internationale undersøgelser, siger han til avisen.
Den nye opgørelse fra Vejdirektoratet indeholder nye foreløbige tal, der viser, at farten på vejene ikke har været lavere i mindst 10 år.
Samtidig er antallet af dræbte i trafikken de seneste 12 måneder nu nede på 178, hvilket er meget tæt på bundrekorden fra 2012, da 167 mistede livet i trafikken.
Ifølge Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik er det svært at forklare det seneste fald i danskernes fart med andet end de mange nye fotovogne, som politiet har taget i brug. I februar blev antallet af fotovogne firdoblet fra 25 til 100.
Alt tyder på, at faldet i antallet af trafikdræbte er forsat ind i maj, vurderer Vejdirektoratet overfor avisen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde