Hvert fjerde glas vand fra de danske vandhaner er i gennemsnit forurenet med pesticider. Det viser undersøgelser af overvågede drikkevandsboringer, og det får en samlet opposition til at kræve handling.
Enhedslisten, Socialdemokratiet, De Radikale og SF fremlægger et fælles forslag om etablering af beskyttelseszoner rundt om drikkevandsboringerne.
Beskyttelseszonerne kan strække sig helt op til 300 meter rundt om boringen, hvor landmanden ikke må sprøjte med pesticider. Dette skal ses i forhold til de 10 meters beskyttelseszone der er i dag.
- Det er helt uacceptabelt at der i dag er pesticider i drikkevandet, endda over grænseværdien. Det viser helt klart, at det er nødvendigt at skride ind og forbyde brugen af pesticider, der hvor drikkevandet indvindes, udtaler Enhedslistens Per Clausen i en mail.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker