For fjerde år i træk har landets regioner med ansvar for sygehusbehandling indgået forlig med regeringen, og regionernes budgetter for næste år ligger inden for aftalen med regeringen, oplyser Danske Regioner.
Budgetterne for 2010 vil i løbet af de næste par uger formelt blive vedtaget i regionsrådene.
- Jeg er glad for, at regionerne har udvist stor ansvarlighed og har budgetteret inden for de aftalte rammer. Men vi har foretaget hårde prioriteringer i regionerne, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner
Han peger på, at regionerne igen har budgetteret med en vækst i produktiviteten på 2 pct. Det er ikke nyt for regionerne, at der hele tiden stilles krav om effektiviseringer, og regionerne har da også vist, at de er den mest produktive del af den offentlige sektor.
Med budgetaftalerne er alle fem regioner gået i gang med at føre de ambitiøse sygehusplaner ud i livet. Eksempelvis bygges der nye og bedre akutmodtagelser. Bent Hansen pointerer vigtigheden af, at sygehusbyggerierne kommer i gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker