Øremærket barsel mindsker løngabet mellem forældre i den første tid

Det var langtfra alle, der var begejstrede, da der blev indført mere øremærket barsel til mænd i Danmark.

Modstandere talte om mindre frihed til den enkelte familie, mens fortalere så potentiale for mere ligestilling på arbejdsmarkedet og et tættere bånd mellem barnet og faren.

To år senere står det klart, at de nye regler med 11 ugers øremærket orlov i hvert fald har haft en økonomisk effekt.

Løngabet mellem forældre er blevet omkring 23.000 kroner mindre i barnets første leveår, fordi en større del af orloven tages af faren eller medmoren.

Det viser en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet.

Det betyder samtidig, at mødrenes pensionsopsparing bliver større. Det anslås, at der vil stå 45.000 kroner mere på hendes konto, når hun når pensionsalderen.

I den beregning tages der udgangspunkt i en kvinde, som har fået barnet som 30-årig.

Spørger man beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), har de nye regler fra 2022 startet en "kædereaktion af positive udviklinger".

- Når den anden forælder afholder markant mere orlov end tidligere, er det både godt for børn, forældre og sammenholdet i vores familier.

- Og så er det godt for ligestillingen, at fædrene nu i gennemsnit tager tre ugers længere orlov, siger hun i en pressemeddelelse.

Effekten på løngabet er dog kun kortvarig. Når barnet når etårsalderen, er effekten aftaget, står der i ministeriets rapport.

Det bør ses i lyset af, at reglerne er nye, lyder det. For ændringer i normer og ønsker for arbejdstid kan være "lang tid undervejs".

Den forklaring tilslutter ligestillingsforskeren Rune Vammen Lesner sig. Han kommer fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det er for tidligt at se, hvilke langsigtede effekter der vil være for kvindernes karrierer.

- Erfaringstabet hos kvinden bliver mindre, når partneren tager mere barsel, og det kan få betydning for hendes muligheder for at stige i løn over tid, siger han.

Sker det, vil morens pensionsopsparing kunne få et langt større nøk opad end de 45.000 kroner.

Men den øremærkede barsel kan ikke i sig selv skabe ligestilling på arbejdsmarkedet, lyder det fra Kvinderådet.

Organisationens direktør, Helene Forsberg-Madsen, peger blandt andet på, at traditionelle kvindefag aflønnes dårligere end fag, hvor der er flest mænd.

- Vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, og kvinder får også lavere løn for samme arbejde. Der er fortsat brug for at se på uddannelsessystemet, som er med til at fastholde den her ulighed.

- Med det sagt er det jo rigtig positivt, at mænd tager mere af barslen.

- Det kan måske føre til, at de fremover også vil tage flere af barnets sygedage og trække en større del af det praktiske læs, der er i en børnefamilie, siger hun.

Ifølge den nye rapport tager fædre i gennemsnit tre ugers længere orlov, efter at de nye regler er trådt i kraft.

De øremærkede 11 uger gælder for alle danske fædre og medmødre, og det er på tværs af alle brancher, at der ses en stigning i afholdelsen af barslen.

/ritzau/