Øresundsbroen er igen åben for biltrafik i begge retninger mellem Sverige og Danmark.
Dog rådes bilister til at udvise påpasselighed og køre med nedsat hastighed. Vindfølsomme køretøjer frarådes dog helt at passere broen.
Broen blev i første omgang lukket for al trafik klokken kvart i 10 torsdag formiddag, da vindstød i området blev målt til mere end de kritiske 25 meter per sekund.
Selvom opholdet i trafikken i første omgang altså kun varede en time, så advarer DMI's vagtchef, Thyge Rasmussen, om, at broerne vil være påvirket af vejret det meste af dagen.
Der ligger nemlig et lavtryk over det sydlige Kattegat, som har givet sjællænderne vindstød af stormstyrke og enkelte steder helt op på orkanstyrke.
Men selvom det flytter sig, så vindhastigheden mindskes, slår vinden om i en nordlig retning.
- Vinden kommer så til at stå på tværs af Øresundsbroen og Storebæltsbroen, så vi råder bilisterne til at være opmærksomme, sige Thyge Rasmussen.
Togtrafikken har ikke været ikke været berørt af vindstødene torsdag formiddag. Togene kan køre, selv når det stormer, og først hvis vindstødene når over 33 meter per sekund lukkes Øresundsbroen for togtrafik.
Også på Storebæltsbroen opfordres bilisterne til at køre med forsigtighed på grund af kraftig blæst. Der advares også mod kraftig blæst ved Farøbroerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker