Øresundsbroen er igen åben for biltrafik, efter at den klokken 18.45 blev lukket for trafik i begge retninger på grund af en strømafbrydelse.
Det oplyser Øresundsbro Konsortiet.
Det var anden gang inden for for få timer, at broen var lukket. Begge gange var det et strømsvigt, der lammede trafikken.
Først var broen lukket i begge retninger mellem klokken 16 og 18, og derefter lukkede den igen fra klokken 18.45 til 20.15.
Det førte til meget lange bilkøer og forsinkelser på DSB-afgange over broen.
Det er kun få dage siden, at en brand skabte lange bilkøer på begge sider af broforbindelsen. Tirsdag formiddag udbrød der ild i en lastbil med store trafikale problemer til følge.
Ingen mennesker kom noget til ved branden, men det tog flere timer at få den slukket og få ryddet vejbanen.
Torsdag lukkede man broen endnu en gang - denne gang på grund af en falsk brandalarm. Lukningen varede dog kun i et kvarter.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub