I juli kørte 771.403 køretøjer over Øresundsbroen. Det er ny månedsrekord med 3219 flere køretøjer end den hidtidige rekordmåned - juli 2009.
Det svarer til 24.884 køretøjer per døgn, hvilket er en øgning på 0,7 procent i forhold til juli sidste år.
- Vi oplever sommer efter sommer, at vores trafik stiger. Det er glædeligt at se, at den udvikling fortsætter i år, særligt når man tænker på, at efterdønningerne fra finanskrisen kun lige har lagt sig, siger salgsdirektør Fredrik Jenfjord fra Øresundsbroen.
Sidste sommer kørte mange danskere til Sverige for at udnytte den lave svenske kronekurs, mens svenskerne blev hjemme.
I år er udviklingen vendt, så det er svenske biler, der dominerer trafikbilledet på broen - enten på vej på ferie til Sydeuropa eller på en miniferie i Danmark.
- Vi kan se, at det især er vores tilbud til de store attraktioner som blandt andre Bakken, Zoo og Tivoli, der har trukket svenskerne tilbage til Danmark, siger Fredrik Jenfjord.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker