Landmændene har sænket deres forbrug af pesticider på markerne, men det er stadig ikke nok. Målsætningen i Pesticidplan 2004-2009 er endnu ikke nået. Organisationen Landbrug og Fødevarer nikker genkendende til kritikken.
- Vi deler miljøministerens opfattelse af, at der er rum for forbedringer og ser frem til en brugbar indikator, der reelt siger noget om miljøbelastningen, siger Søren Korsholm, plante- og energipolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.
Reaktionen kommer efter, at nye tal fra Miljøministeriet viser, at landbruget stadig mangler en del for at efterleve målene i Pesticidplan 2004-2009. Derfor kræver miljøminister Karen Ellemann (V), at landmændene skal spare endnu mere på sprøjtemidlerne.
- Det er ikke godt nok at se, at behandlingshyppigheden for 2009 er lavere end det historiske høje niveau, den nåede op på i 2008. Pesticidbelastningen skal endnu længere ned, så vi kan beskytte miljøet bedst, siger hun.
Landbrugets såkaldte behandlingshyppighed var i 2009 på 2,58, hvilket er et fald fra 3,19 i 2008. Men der er stadig et stykke ned til 1,7, som er målsætningen.
Landbrug & Fødevarer understreger, at landmændene gør, hvad de kan.
- Landmændene gør en stor indsats for at begrænse brugen af pesticider, og det er lykkedes at opnå en betydelig reduktion af udledningen af pesticider i landbruget over en årrække, siger Søren Korsholm.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde