Håbet har hele tiden været der for Henrik Bo Nielsen, der er direktør for Det Danske Filminstitut, men at Susanne Bier nu er indehaver af en Oscar, er alligevel næsten for godt til at være sandt.
Det er andet år i træk, at Danmark hiver en Oscar hjem, og Susanne Biers statuette i kategorien "Bedste Udenlandske Ikke-engelsksprogede Film" er ikke bare et kæmpe skulderklap til hende som instruktør, det er også et stort skridt for dansk film.
For selvom at det er Susanne Bier, der går hjem med statuetten, så giver hendes Oscar også dansk film en nemmere vej til det amerikanske marked, der kan være overordentligt svært at komme igennem til.
- Det er en voldsom markering for dansk film, og det sker på det helt rigtige tidspunkt, siger Henrik Bo Nielsen og forklarer:
- Det er en fantastisk timing, for én ting er, at der pludselig står nogle døre åbne, en anden ting er, at der også skal være nogle til at gå ind af dem, og det har vi i den danske filmindustri lige nu, siger han, og lægger ikke skjul på, hvor glad han er på Danmarks vegne.
- Det er en fantastisk start på året. Det er simpelthen så vildt, og det er den største fornøjelse, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker