Oscar-kapløbet er i gang
Tre danske film er nu med i kapløbet om at blive dansk Oscar-kandidat i kategorien Bedste udenlandske film.
De tre film er Nikolaj Arcels "En kongelig affære", Susanne Biers "Den skaldede frisør" og Bille Augusts "Marie Krøyer".
De to sidste film får premiere til efteråret i Danmark.
- Det har ikke været noget nemt valg denne gang. Den danske komité har haft mange gode og kvalificerede film at vælge imellem, siger direktør for Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen, der er formand for komitéen.
I Danmark er det en komité, der består af syv repræsentanter for den danske filmbranche, der vælger filmene.
Torsdag blev de tre film udvalgt, og den 18. september træffer de den endelige beslutning om, hvilken af de tre film der skal nomineres til den fornemme pris.
Nikolaj Arcels "En kongelig affære" har tidligere vundet både en skuespiller- og en manuskriptpris i Berlins hovedkonkurrence.
Oscarvinder Susanne Biers "Den skaldede frisør" er allerede udvalgt til sensommerens festivaler i Venedig og Toronto.
Filmen om Marie Krøyer er Bille Augusts første danske film 25 år.
- De er tre stærke instruktører, der alle har bevist, at de kan gøre sig på de helt store internationale scener, siger Henrik Bo Nielsen.
Hvert land kan indstille én film. De vurderes derefter af the Academy of Motion Picture Arts and Science, der endelig nominerer fem film.
Hvem der så når helt frem i kapløbet, ved vi den 15. januar. Den store Oscarkåring finder sted den 24. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde