Ditte Geraae meldte sig som frivillig tidligere på året på herberget En Varm Seng for at gøre en god gerning. Men hun rejste igen, da hun opdagede, hvem der boede der. Det oplyser TV2 Lorry.
70-80 procent af brugerne kom fra to bander af østeuropæere, der var en del af organiseret kriminalitet, fortæller Ditte Geraae.
Under nattevagterne oplevede hun, hvordan brugerne kom slæbende med tyvekoster, som de forsøgte at sælge til herbergets ansatte.
To danske brugere af herberget fortalte også, hvordan de var blevet overfaldet og bestjålet af banderne på herberget, siger Ditte Gerraae.
Lederen af herberget April Chris erkender i dag, at de østeuropæiske kriminelle overnattede på stedet.
Man skal lære hele tiden. Og i dag får de mennesker ikke længere lov at komme her, siger April Chris. Men hun siger også, at hun ikke kan kontrollere, hvad hendes brugere laver, mens de befinder sig i København.
Herberget En varm seng har netop modtaget et statstilskud på 1,3 millioner kroner til arbejdet med hjemløse.
Socialminister Benedikte Kiær (K) besøgte fredag herberget, hvor hun talte med April Chris.
Socialminister Benedikte Kiær siger, at hun indskærpede overfor herbergslederen, at hun skal finde ud af, hvem der er på stedet for at sikre, at herberget ikke bliver misbrugt.
- Det er vigtigt, at det ikke udnyttes af folk, der ikke har hjemløshed som et problem, siger Benedikte Kiær.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde