Østeuropæere flytter i stigende grad på landet
Mange kommuner har dobbelt så mange østeuropæiske borgere som i 2008. De redder produktionen, lyder det.
Flyttebilerne fra Østeuropa har for alvor kurs mod landet.
Frederikshavn, Norddjurs, Vejen og Hjørring er nogle af de landkommuner, der fra 2008 til i dag har haft over en tredobling af østeuropæere, skriver Ugebrevet A4.
861 østeuropæere bor i dag i Frederikshavn, mens tallet i 2008 kun lød på 151 personer, og også nabokommunerne Brønderslev og Hjørring strømmer østeuropæerne til.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.
Borgmester i Hjørring Arne Boelt (S) mener, at østarbejderne kan være en gevinst for kommunen.
- Så længe de får en overenskomstmæssig løn og er her på ordentlige vilkår, har jeg intet imod østarbejdere. Tværtimod kan det være, at vi skal være rigtigt taknemmelige.
- For hver gang der bosætter sig en borger i Hjørring, betyder det noget for bloktilskuddet og skatteindtægten. Bliver de gift og får børn, giver det liv i skoler og daginstitutioner, siger han.
I Frederikshavn oplever borgmester Birgit S. Hansen (S), at tilstrømningen fra øst både rummer fordele og ulemper.
- Det kan godt være en positiv historie. Nordjylland er kendt som produktionsdanmark. Det er vigtigt at få jobbene besat, og hvis østeuropæerne arbejder på danske overenskomster og betaler skat, er de velkomne, siger borgmesteren til Ugebrevet A4, men understreger dog:
- Jeg er først og fremmest er interesseret i, at lokale ledige først får job. Når nogle job er besat af østeuropæere, håber jeg ikke, det skyldes, at de accepterer dårlige løn og arbejdsvilkår. Der er mange nuancer, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned